Rejsekamera - Bedste kamera til rejsen
4.7 (93.33%) 3 votes

Der findes måske ikke et decideret rejsekamera, men der findes til gengæld masser af rejsevenlige kameraer. Disse kameraer vil vi kigge nærmere på i denne artikel.

Artiklen er dedikeret til dig, som leder med lys og lygte efter et kamera, som du kan tage med på dine fremtidige rejser. Der er nok at vælge mellem, hvorfor det gælder om at holde tungen lige i munden.

God læsning.

Kompakthed

Et kompakt kamera bør altid være at foretrække, hvad enten man skal besøge et af vores nabolande eller har planer om at rejse til en anden verdensdel. Et kamera skal helst være både let og kompakt, så det ikke bliver anstrengende at bære rundt på. Man behøver jo ikke at medbringe et stort og tungt kamera for at tage gode billeder. Et lille kamera kan ofte gøre det lige så godt. De mest rejsevenlige kameraer er så små, at de kan være i lommen. Det må siges at være rart smart.

Husk at tage højde for mål og vægt, når du skal på udkig efter et nyt rejsekamera.

Batterilevetid

En lang batterilevetid bør være et ufravigeligt krav, når det kommer til valg af kamera. Det dur nemlig ikke at rejse med et kamera, som løber tør for strøm efter få timers brug. Så bliver det i hvert fald hurtigt meget udfordrende at agere fotograf på ferien. Slip for denne bekymring ved at købe et kamera med en lang batterilevetid.

Bemærk at den reelle batterilevetid kan variere alt efter brug, temperatur m.v. Sluk altid kameraet, når det ikke er i brug. Så holder batteriet lidt længere.

Batterilevetid er en meget væsentlig faktor, hvorfor du bør spørge ind til dette, hvis det ikke umiddelbart er oplyst. For at være klar til en ny god dag med masser af oplevelser og smukke billeder bør du lade dit kamera op om natten. Tag evt. et ekstra batteri med på turen, så du hurtigt og nemt kan skifte det, hvis uheldet er ude. Det ville jo være så ærgerligt, hvis du skulle blive nødsaget til at afbryde en tur grundet mangel på strøm.

Kameratype

Der findes stort set lige så mange kameratyper, som der findes rejsetyper. Det siger ikke så lidt. Overvej om du vil få mest glæde af et kompakt kamera, spejlreflekskamera eller actionkamera. Den ene mulighed udelukker ikke nødvendigvis den anden, men du har formentlig en favorit blandt førnævnte typer.

Skal du tage de skarpeste billeder til vands, til lands og i luften, så bør du investere i både spejlreflekskamera og actionkamera. Du kan endvidere overveje at købe en drone med indbygget kamera eller alternativt en kameraholder. Det giver dig nemlig mulighed for at tage nogle helt fantastiske billeder og videoer fra luften. Disse billeder og videoer vil helt sikkert komme til at pynte gevaldigt på dine sociale profiler.

Pris

En rejse kan være dyr. Ikke nok med at du skal afholde udgifter til selve rejsen, så skal der også sættes penge af til selve kameraet, kameraudstyr m.v. Grundet de mange omkostninger kan det være rart at spare penge på selve rejsen. Ønsker du at holde dine rejseomkostninger nede, så klik her og find en afbudsrejse fra din nærmeste lufthavn.

Det er umuligt at svare på, hvad et godt kamera koster. Det afhænger nemlig langt hen ad vejen af, hvordan man vil definere et godt kamera. Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at man ofte får, hvad man betaler for, når det drejer sig om kameraer.

Hvor mange penge forestiller du dig at sætte af til dit kamera?

Brugervenlighed

Der findes masser af fancy kameraer med mange smarte funktioner, som man skal bruge lidt tid på at lære at kende. Faktisk kan der være så mange forskellige funktioner, at man bliver helt rundtosset i sit forsøg på at lære dem at kende. Det er selvfølgelig ikke holdbart, når du netop har efterspurgt et brugervenligt kamera.

Man kan sagtens spække et kamera med funktioner og muligheder uden at gå på kompromis med brugervenligheden. Det kræver dog, at producenten har gjort det nemt for brugeren at finde frem til de ønskede funktioner.

Følgende producenter får ros for at prioritere brugervenligheden højt:

  • Canon
  • Sony
  • Nikon

Man kan næsten ikke gå galt i byen med et kamera fra et af ovenstående mærker.

Held og lykke med at finde dit drømmekamera.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *